lørdag den 13. april 2013

Så triller Live i Arena Nord....


Thriller Live

Show starts: 2013-04-12 at: 8:00 PM
Venue: Arena Nord Frederikshavn
Mens hele verden stadig skal til at vænne sig til et univers uden ”Jacko”, bringer CSB for 4. gang det fænomenale show til Skandinavien. Dette unikke show vil ganske enkelt vælte flere skandinaviske musikhuse – akkurat som det fortsat sker på 4. år på London West End. Publikumsreaktionen er bare helt entydig: Amok!

Foreløbig står det fast, at ”Thriller Live” får dansk premiere i begyndelsen af april 2013, hvorefter de øvrige Skandinaviske lande står for tur.

De går helt amok!
”Thriller Live” er oprindeligt The Lyric Theatres meget succesrige opsætning, der har spillet for fulde huse igennem længere tid – dvs. 967 publikummere pr. forestilling. Til sammenligning opføres showet lige nu i de europæiske arenaer for hen imod 10.000 Jacko-fans pr. forestilling – og de går altså bare helt amok!
Publikum kastes ud i en vild stemning. Det hele begynder forventeligt festligt med en række hits fra junior-Jacko`s tid med Jackson Five (Me and You, ABC osv.), ligesom der på LED-skærme vises originale klip fra dengang. Men efterhånden tager de 35 medvirkerne – heraf tre ”Jacko´er” i forskellige aldre – publikum med igennem den karriere, der gjorde Michael Jackson til den største.
Sang, dans, entertainment og koreografi af højeste klasse drager publikum med i et univers, hvor først hits som Blame it on the Boogie, Rock with You og Don´t stop till You get enough hamrer af sted i en dynamisk session, suppleret med originale klip på LED-skærmene.
Efterhånden drejer det hele – ligesom Jacksons karriere – trin for trin over i funky beat og det, der er endnu mere medrivende. Ganske enkelt noget, som kun Jackson mestrede. Det hele eksploderer i en ren ”Thriller” – rustikt og som bekendt kirkegårdsagtigt - inden en fantastisk finale med alt det bedste fra Jacko!

Anmelderne er ikke i tvivl: ”En oversvømmende trykbølge” (Daily Mail). ”Hittene bliver bare ved med at komme. Du kan ikke lade være med at stampe med fødderne og rykke med i sædet” (Evening Stanard.)
”Superb” (Londonpaper.)

En helt fantastisk aften, fra start til slut.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar